Social- og sundhedshjælper, sygehjælper eller social- og sundhedsassistent søges til respiratorisk team i Aarhus
Vil du være en del af et team, der sammen værner om en god og tryg hverdag for en borger i Aarhus? Så se her!
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper, sygehjælper eller social- og sundhedsassistent
- Er motiveret af at gøre en forskel og give en del af dig selv til en, som mangler lidt ekstra
- Er mødestabil, fleksibel og en teamplayer
- Er klar på en udfordrende hverdag, hvor din borgers trivsel er i centrum
- Er god til at sætte grænser, og hviler i dig selv
Kan du sætte flueben ved ovenstående punkter? Så er det helt sikkert DIG, vi er på udkig efter til vores respiratoriske team i den sydlige del af Aarhus.
Om stillingen:
Der er tale om en ansættelse på et døgndækkende respiratorisk team hos en kvinde, der har ALS, og som følge deraf modtager maskebehandling. Kvinden er bosat i egen bolig i den sydlige del af Aarhus. Foruden den respiratoriske pleje vil der ligeledes være tale om almindelige plejeopgaver eksempelvis personlig pleje, hjælp til forflytninger o.l.
Der er flere ledige stillinger på teamet:
- 1x 36 timer i ren dagvagt fra 06.45-19.00 med arbejde hver 2. weekend
- 1x 36 timer i ren nattevagt fra 18.45-07.00 med arbejde hver 2. weekend
- 1x 12 timer i ren dagvagt
Det forventes, at du kan varetage 12-timers vagter, og at du kan arbejde i weekender og på helligdage. Vær desuden opmærksom på, at der altid er tale om vågne vagter.
Opstart vil være hurtigst muligt.
Vi tilbyder:
- Et nærværende arbejde med 1:1-kontakt
- Fastansættelse på kontrakt
- Ordnede overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår
- Tæt samarbejde med en fast konsulent
- Team-/personalemøder
- Supervision
- Fokus på din trivsel i hverdagen
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at rette henvendelse til Helle Petersen på 38381390 eller medical@flair.dk.
Vi ansætter hurtigst muligt, så skulle en af de ledige stillinger fange din interesse, søg da snarest.